onsdag den 23. marts 2016

Vender stærkt tilbage

Der har været umenneskelig stille i meget lang tid her på bloggen hvilket jeg beklager. Grunden har hovedsagligt været manglende overskud og en travl hverdag. Ydermere så valgte jeg i august at gå fra børnenes far for anden gang og i løbet af 1 uge var vi flyttet i ny lejlighed og skulle starte på vores nye liv. Det har selvfølgelig taget en masse energi og en masse magtkampe børnene og jeg imellem da de nu skulle vende sig til at der kun var mor. MEN nu er vi kommet ud på den anden side. Vi har en hverdag der fungerer, et godt samarbejde med faren. OG så har jeg fået en ny helt fantastisk kæreste der bare er manden i mit liv!! Han har to børn på snart 8 og 6 år så de passer så godt aldersmæssigt med mine på 6 og 4 år. Vi har hver vores travle liv men får det forenet så godt og børnene leger super godt sammen. Så alt i alt går det hele fremad.

Også på den kreative front har jeg fået fornyet energi og får lavet en masse, og vigtigst af alt FÆRDIGGJORT en masse af de ufærdige projekter jeg har haft liggende i evigheder.
I det næste stykke tid vil jeg lægge en masse af de færdige ting her på siden og jeg vil opdatere jeg undervejs på de igangværende projekter.

Jeg har også en del tilføjelser til shoppen i støbeskeen der inden længe vil blive lagt ud så hold øje med siden :)

Resten af dagen står på hygge med bedsterne i det dejlige vejr ❤️

Ingen kommentarer:

Send en kommentar