mandag den 4. april 2016

Hæklet sommertaske

Weekenden har stået på messe 2 x 7 timer så der er ikke rigtig blevet lavet noget ud over det desværre, for hold op man er drænet når man kommer hjem. Det er selvfølgelig super sjovt og fedt at snakke med en masse mennesker i løbet af dagene, men hårdt.

Da jeg var i stoff og stil i torsdag kom jeg til at købe garn til denne taske. Har givet den nogle andre farver da dem de havde brugt ikke lige var mig. Gik igang med den fredag og fik lavet god del af den.

Den skulle gerne blive færdig i løbet af ugen så den kan komme i brug :) Der kommer selvfølgelig billeder af det færdig resultat.
Garnet jeg bruger er stoff og stil's Heavy Cotton 8/8

I opskriften bruger de følgende garn og farver. Jeg bruger farverne i parentes

DROPS PARIS fra Garnstudio
200 g f.nr 24, mørk grå (Pink)
150 g f.nr 01, abrikos (Lime)
100 g f.nr 23, lys grå (Sart rosa)
100 g f.nr 06, stærk rosa (Lys gul)
100 g f.nr 17, naturhvid (Natur)
50 g f.nr 41, sennep (Mørk rød)

Du skal være opmærksom på at der hækles i dobbeltgarn på nål 4,5 som er den nål man normalt bruger til en tråd af denne tykkelse garn. Det er derfor lidt hårdt for fingre/hænder, især hvis man hækler stramt i forvejen. Så hvis du ved du hækler meget stramt vil jeg anbefale at gå op på en nål 5. Dette vil naturligvis betyde en større taske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar